Category Archives: Uncategorized

Smil og vær stolt af dine tænder

Vi har vist alle prøvet det – at smile til vores eget spejlbillede. Vi har måske også tænkt, at en ting eller to ved tænderne gerne måtte være lidt anderledes.
Der kan være mange meninger om, hvordan et pænt tandsæt ser ud. Det vigtigste er dog i første omgang, at tænderne er sunde og hele, og at de fungerer, når vi skal tygge vores mad. Forestillingen om et smukt tandsæt rummer ofte også en ensartet lige række af skinnende hvide tænder. I dette indlæg vil vi sammen med de grundige tandlæger i Glostrup gå i dybden med, hvordan du bibeholder et smil du kan kan være stolt af.

Zahnpflege mit Zahnseide

Tandlægen kan hjælpe dig med at opnå et flot tandsæt – uanset hvilke behandlinger der skal til.
Ved undersøgelse af dine tænder, vil tandlægen fortælle dig, hvilke muligheder du har for at få rettet skæve tænder, udbygget uens eller skadede tænder, påsat facader eller kroner eller erstattet manglende tænder. En ensartet tandrække er både flot at se på og god at tygge med, og den daglige tandpleje bliver en fornøjelse.
Hvis dine tænder sidder skævt i forhold til hinanden, når du bider sammen, kan det give hovedpine og spændinger i kæben. Din tandlæge kan tilbyde dig at rette dine tænder, så dit bid bliver lige. Der er en række forskellige metoder til tandretning – fra de kendte synlige metalbøjler til helt usynlige og gennemsigtige bøjler, som kan tages af og på i forskellige situationer. Tandlægen vil efter en undersøgelse vejlede dig i de mulige valg og brugen af udstyret.
Også i sociale sammenhænge er det værdifuldt, at du kan være tilfreds med at lade dit tandsæt være en del af et smukt smil. Det kan have stor betydning for dit velbefindende i samvær med andre, hvis du undlader at smile, fordi du er flov over at vise dine tænder frem.
Misfarvede tænder giver ikke et indtryk af sunde tænder, og der er flere muligheder for at fjerne den kedelige farve. Hvis du har passet godt på dit tandsæt og det ikke er påvirket af en alvorlig sygdom, er dine tænder sikkert pænt ensfarvede i en hvid tone. Her er det værd at bemærke, at sunde hvide tænder findes i flere farvetoner.
Dine tænder kan være farvede af kaffe, te, vin rygning eller forskellige fødevarer. De kan også være ætsede på grund af for syreholdig kost. Medicin og sygdomme sætter også ofte sine spor i tændernes farve, og endelig kan skader på tænderne og gamle fyldninger være årsag til en mindre pæn farve. Misfarvning kan i nogle tilfælde fjernes ved blegning af tænderne. I svære tilfælde kan det være nødvendigt med nye facader.
Tandlægen vejleder dig grundigt om alle muligheder og konsekvenser samt økonomien i en behandling.

Tandlægerne Bindslev-Hansen og Ellegaard Hansen I/S
Hovedvejen 85
2600 Glostrup

Tandlægeskræk

Nogle mennesker undgår tandlægebesøg, fordi de tidligere har haft ubehagelige oplevelser i starten. Sådanne erfaringer kan skabe en psykologisk angst, der faktisk kan få vidtrækkende konsekvenser. Hvis der ikke bliver gjort noget ved problemer som disse, så kan manglen på forebyggende tandpleje føre til tab af tænder diabetes, hjertesygdomme og i yderste konsekvens også hjertetilfælde. I dette indlæg vil har vi sat os ned med de gode tandlæger nær Nørresundby for, at klarlægge fakta omkring tandlægeskræk.
Der er faktisk en betydelig del af befolkningen, der lider af tandlægeskræk. Derfor er der også sket en stigning i antal af tandklinikker, der specialiserer sig i at behandle patienter med tandlægefrygt.
Hvis du lider af tandlægeskræk, så kunne det være ganske nyttigt, at besøge tandlægen og tale med personalet forud for planlægning af en evt. undersøgelse. Det sikrer dig en følelse af af tryghed overfor den professionelle tandplejer.

tandlægetjek

Hvis du er så uheldig, at du måtte lide af tandlægeskræk, så sørg for at vælge en tandklinik med et afstressende miljø når du skal vælge din tandlæge. Husk desuden på, at beroligende musik og rolige farver kan være nyttigt for at lette på din angst. Det kan også lette på din tandlægefrygt, hvis du vælger en klinik hvor du føler dig hjemme. Nogle tandklinikker med speciale i tandlægeskræk behandler også deres patienter med stor fokus på kommunikation. Det betyder i korte træk, at alle behandlinger bliver grundigt gennemgået for dig. Det giver dig klar besked om, hvad du præcist skal til at gennemgå. Du får i den forbindelse også mulighed for, at stille tandlægen alle de relevante spørgsmål du måtte have i forbindelse med din forestående behandling. Du kan bl.a. få svar på, om din tandlæge benytter sig af den nyeste teknologi og viden indenfor branchen.
For at gøre besøget mere behageligt, så kan du også spørge en ven eller et familiemedlem, om de ikke vil tage med dig til tandlægen for at støtte dig. Din støtteperson kan endda få lov til, at sidde i nærheden af ​​dig under behandlingen. Hvis ikke dette er en mulighed, så kan du eventuelt bruge musik eller tv til at distrahere dig selve behandlingen.
Det kan også vise sig nyttigt for dig, at benytte dig af alternative metoder som fx terapi eller hypnose for, at komme din tandlægeskræk til livs. Netop fobier som denne reagerer ofte positivt på sådanne behandlinger.Terapiforløb kan fx involvere læring om specifikke teknikker, der hjælper dig med at blive distraheret., som du kan bruge, mens du sidder i stolen. Udstyret med disse værktøjer, kan du styre din angst mere effektivt under en behandling.

Tandlægerne Nørregade 19
Nørregade 19
9000 Aalborg
Tlf. 98 12 19 72

Sådan kan du finansiere dine tandlægebesøg.

Der er både den nye playstation 4, billetten til næste års Roskilde Festival, et par meget tiltrængte vintersko, en alt for stor vandregning og gaven til din mormors 80års fødselsdag. Der er altid andre ting at bruge penge på end tandlæge. Men med lidt snilde, kan du både få tandlæge tid i silkeborg klinikken og Tuborg til fredagsbaren. Læs med her, hvordan et tandlægebesøg kan finansieres.

1. Pas dine tandlægeaftaler.
Selvom alt ser ud, som det skal, når du gaber foran spejlet, og intet gør ondt, skal du stadig forbi stolen. Man kan for eksempel ikke altid mærke huller, førend de vokser sig store, og kræver en meget større (og dyrere) operation, end de oprindeligt havde gjort. Ved at holde de regelmæssige aftaler sparer man altså penge i det lange løb.

2. Fortæl tandlægen om din økonomiske situation.
Tandlægen er som regel forstående overfor, at en uventet operation kan vælte de flestes økonomi. Spørg derfor, om I kan lave en afdragsordning, hvor regningen betales over 3-4 gange.

3. Meld dig ind i Danmark.
Især hvis du på andre måder bruger lægefaglige ydelser regelmæssigt eller tager medicin, kan et medlemskab af Danmark betale sig i forbindelse med tandlægen. Danmark giver for eksempel 100% i støtte til tandtjek – og rensning til unge under 25 år, ligesom de giver tilskud til en lang række operationer og behandlinger for folk over 25 år. I tråd med dette kan du også tegne en separat tandforsikring hos enten dit eget forsikringsselskab eller et eksternt tandforsikringsselskab, som tilbyder yderligere økonomisk støtte til behandlinger og operationer.

4. Spar op.
Slægt Joakim Von And på og sæt penge til side hver eneste måned. Hvis du sætter 200 til side, har du både til de optimale to årlige tjek og derudover en startkapital, hvis der skal laves noget yderligere. På denne måde bliver du aldrig tvunget til at springe tandlægebesøget over, fordi du er flad en måned.

5. Klarhed.
Lav klare aftaler med tandlægen fra starten omkring, hvad det kommer til at koste. Hav en regel omkring, at tandlægen skal have din godkendelse, hvis der kommer ekstra ydelser eller behandlinger oveni, så du har mulighed for at vurdere, om du kan betale for det. På denne måde bliver ingen regninger uventet store, og du har muligheden for at budgettere med det.

6. Tandlægeskolerne.
På tandlægeuddannelserne i København og Aarhus er det muligt at blive gratis behandlet – du skal kun betale for materialerne. Prisen er en god portion tålmodighed, men du kan til gengæld spare en del. Vær dog opmærksom på, at det ikke er alle, der kan få plads, da behandlingerne bruges konkret i undervisningen, og derfor kan kræve, at det er bestemte lidelser.

Tandlæge Morten Skov Hansen ApS
Fredensgade 20
8600 Silkeborg
Telefon: 86 81 16 76

Børn, teenagere og tandpleje

I nedenstående indlæg, vil vores faste ekspert tandlæger fra Solrød fortælle mere om hvordan du lærer dine børn at børste tænder på den nemmeste måde.

Du har sikkert været omhyggelig med at lære dit barn at børste tænder, og du tænker måske, at dit lidt større barn sagtens kan klare opgaven selv. Du skal dog være opmærksom på, at børn først er motorisk parate til at kontrollere tandbørsten fuldt ud, når de er 10-12 år.

pleje af tænder

Det kan være vanskeligt som forældre at balancere mellem at vise tillid til, at barnet selv kan børste tænder og at kunne kontrollere, om det nu også forholder sig sådan. En mulighed kan være på forhånd at lave aftaler om, hvordan du som forældre må sikre dig, at du har gjort det bedste for dit barn og dermed har god samvittighed. Måske kan I aftale, at I jævnligt sammen undersøger kvaliteten af tandbørstningen ved hjælp af farvetabletter. Denne kontrol giver også en vejledning til barnet.
Når barnet når teenage-alderen, kan det være en endnu større udfordring for forældre at sikre sig en fornuftig daglig tandpleje hos den unge. Det er selvfølgelig vigtigt at tale om langsigtede konsekvenser af en manglende indsats; men måske din teenager ikke fokus på den lange bane endnu. Til gengæld er det vigtigt for de fleste unge, hvordan deres jævnaldrende oplever dem, så en snak om hygiejne i munden, tændernes udseende, velduftende ånde og det pæne smil kan sikkert vække interesse.
I børns og unges kontakt med institutioner bliver de fra helt små vejledt i at spise sundt. Det vigtigste er dog, at de i hjemmet ser den sunde kost i praksis. Uanset alder vil et tandsæt tage skade af for meget sukker og syre. Børn og unge indtager generelt alt for meget sukker og syreholdig kost – hold derfor øje med dit barns forbrug. Følg også de gode råd om ikke at børste tænder umiddelbart før, man spiser noget syreholdigt eller umiddelbart efter.
I forbindelse med den kommunale skoletandpleje, bliver du inviteret til at deltage ved dit barns / din teenagers undersøgelse. Det er vigtigt, at du prioriterer dette. Tandlægen vil kunne fortælle dig, hvilke tegn han ser på begyndende problemer eller dårlige vaner. Sammen kan I lægge en plan for en fornuftig fremtid for dit barns tænder.
Dine børns tænder er dit ansvar. Hvis tandsættet ikke holder hele livet – eller en del af tænderne skal erstattes – er det en meget stor belastning af dit barns fremtidige økonomi. Den opmærksomhed og det arbejde, du lægger i dit barns tandpleje, kan ofte vise sig at have større økonomisk værdi end en god børneopsparing.

Tandlægehuset Køge
Bjerggade 7
4600 Køge
Telefon: 56651404

Få regler – nul huller!

De fleste mennesker har prøvet at få et hul i en eller flere af deres tænder. Det kan blive en dyr fornøjelse, og det er heller ikke alle, som er lige begejstrede ved tanken om at sætte sig i tandlægestolen – slet ikke, når det involverer en gang bedøvelse, som typisk er en god idé, når der skal repareres et hul. Der er mange gode grunde til at ville undgå huller i tænderne, og i virkeligheden er det kun ganske få regler, du skal følge, før det kan lade sig gøre. De gode råd er er blevet til i samarbejde med den velrenommerede tandlæge på Christianshavn

børn_tiltandlægen

UNDGÅ SUKKER

De fleste er selvfølgelig udmærket klar over dette. Sukker er ikke godt for dine tænder. Men husk, at det ikke alene er den mængde af sukker, du indtager, som er afgørende for dine tænder. Det har også stor betydning, hvor mange gange i løbet af dagen, du spiser eller drikker noget med sukker. Indtag gerne dine sukkermængder så samlet som muligt. Hvis du eksempelvis har købt en halv liter cola, så drik den til din frokost eller inden for kort tid. Lad vær at gå og sippe til den i flere timer i løbet af en for- eller eftermiddag.

UNDGÅ SYRE

Syreholdig mad og drikke kan gøre lige så stor skade på tænderne som sukker. Her taler vi især om juice, smoothies og sodavand, men pas
også på med for ofte at indtage friske æbler, vindruer og citrusfrugter. Disse ellers sunde madvarer kan gøre skade på dine tænder, hvis du spiser dem for tit.

UNDGÅ RYGNING

Rygning er usundt på mange områder, og det kan også risikere at koste dig mange penge på din tandlægeregning. Når du ryger, hæmmer du dit immunforsvar i munden, hvilket øger risikoen for sygdomme som eksempelvis paradentose.

BØRST TÆNDER

Ja, det giver jo rimelig meget sig selv. Men husk at børst tænder to gange om dagen, og husk at du skal bruge korrekt børsteteknik. Er du i tvivl, om du bruger din tandbørste korrekt, så rådfør dig med din tandlæge. Det er nemlig meget vigtigt, ligesom det også er vigtigt, at du koncentrerer dig og er mentalt til stede, hver eneste gang du børste tænder. Ellers er der nemt et par tænder, der ikke bliver børstet korrekt.

BRUG TANDTRÅD

Og brug den nu hver dag. Det er vigtigt, at du med tandtråden når ned til de steder, tandbørsten ikke kan nå. Er du i tvivl om, hvordan du gør, så spørg din tandlæge.

Tandlægerne No. 68 ApS
Amagerbrogade 68
2300 København S
Tlf.: 32 54 56 74

Hvorfor skal du gå ofte til tandlægen?

På barndommens ferier i Østrig solgte butikkerne altid et postkort med en gammel mand og en gammel kvinde, der stod og smilede bredt uden særligt mange tænder i munden. Og de tænder, de havde, var i hvert fald ikke kønne at se på. Det er måske ikke så slemt med dine tænder. Forhåbentlig ikke. Men der er ingen tvivl om, at vi alle har godt af at gå regelmæssigt til tandlæge.
I Danmark har vi en velfungerende børne- og skoletandpleje, der lægger grundstenen for vores tandsundhed. Derfor er det også så vigtigt at holde tandsundheden ved lige, når ens skoletid er forbi. Den velrenommerede tandlægeklinik i Glostrupfortæller i denne artikel om, hvor vigtigt det er at fortsætte sine besøg hos tandlægen.

professionel tandrensning

Hvis du sørger for at få renset for tandsten hos tandlægen jævnligt, så kan det bidrage til at forebygge caries, dvs. huller i tænderne. Ved paradentose eller risiko for paradentose er det nødvendigt at rense for tandsten tit for at optimere mundhygiejnen på det område, og tandlægen kan også sætte anden forebyggende indsats i værk mod f.eks. paradentose.
Ved jævnlige tandlægebesøg kan tandlægen desuden opdage huller på et tidligt stadie, så de ikke vokser sig store. Her tager tandlægen f.eks. røntgen i brug for at se, om der skulle være huller mellem tænderne. Når tandlægen anvender røntgen, kan han også opdage andre tand-, mund- eller kæbemæssige problemer, hvor behandling kan være påkrævet.
Tandbørstning med fluor, som tandlægen udfører, når du er til eftersyn, er en anden måde at forsøge at komme caries til livs på.
Regelmæssige tandeftersyn er altså ikke bare godt for dine tænder og din mund, men også for din økonomi. Når problemerne opdages i tide, er der størst chance for, at behandlingen, smerterne og udgifterne kan minimeres.
Ser du din tandlæge med jævne mellemrum, kan I desuden tage en snak om dine tandhygiejnerutiner, og han kan tjekke, om du gør det rigtigt og eventuelt justere ind. Hvad du spiser og drikker er også vigtigt for dine tænder. Indtagelse af sukkerholdige drikke er hårdt for tænderne og forøger risikoen for caries. Det er for øvrigt altid godt lige at blive prikket på skulderen og mindet om, hvordan man renser, børster og holder sine tænder, og hvad man spiser.
Betydningen af hyppige tandlægebesøg for dit generelle velvære skal heller ikke undervurderes. Sunde tænder og et flot smil giver selvtillid.
Et årligt tandeftersyn hos tandlægen er et minimum, to halvårlige tjek er tilrådeligt, og nogle har brug for endnu hyppigere tandlægebesøg. Lad din tandlæge foretage en kvalificeret vurdering.

Tandlægerne Bindslev-Hansen og Ellegaard Hansen I/S
Hovedvejen 85
2600 Glostrup

Dårlig ånde

De fleste af os har stiftet bekendtskab med det, og ved hvor pinligt det kan være. Man åbner munden for at give sit besyv med til en diskussion på arbejdet og registerer, at ens ånde mest af alt minder om lugten fra en kloak. Dårlig ånde (også kaldet foetor ex ore) er et meget almindeligt problem, men at naboen, svigerinden og chefen muligvis selv har døjet med det, gør ikke situationen mindre pinligt eller ubehageligt for dig. De lokales foretrukne tandlæge i Valby Mariam Jabeen foklarer her nærmere om, hvordan dårlig ånde opstår, og hvad du kan gøre for at forhindre dette.

dårlig ånde
Omkring hver 5. dansker rammes på et eller andet tidspunkt af dårlig ånde – her tælles ikke den såkaldte morgenånde, langt de fleste mennesker oplever, når de lige er vågnet. Problemet her er i det omfang, hvor det kan skabe ubehageligheder i forbindelse med både arbejde og socialliv. For 90% af tilfældende findes svaret på den ildelugtende gåde i munden. Hvis ens ånde begynder at forværres, vil vi som den bedste tandlæge i Valby anbefale et tandlægebesøg. Bakterier i mundhulen, på tungen og tandkødsbetændelse vil ofte danne grundlag for dårlig ånde, ligesom en generelt sjusket mundhygiejne ofte kan spores på lugten. Hvis mundhygiejnen ikke er i top, kan der ophobes forrådnelsesbakterier langs tandkødet, på den ru tungeryg og i dybe huller i tænderne. Disse bakterier kan danne svovlbrinteforbindelser, som er den direkte ophavsmand til stanken. Tandlægen vil derfor altid tjekke hele din mundhule grundigt, når din dårlige ånde skal efterforskes.

En dårlig mundhygiejne kan dog ikke stilles alene som syndebuk. Mundsygdomme som parodontose kan ofte medføre dårlig ånde, ligesom betændelse omkring frembrydende visdomstænder gør en særlig udsat. Det sidste kan være ekstra slemt, da visdomstænderne ofte kommer omkring den alder, hvor man er ved at kysse alle sine frøer, inden man finder prinsen, og ånden derfor helst skulle dufte af roser.

Klassikerne som hvidløg, overindtag af alkohol og tobak er nemme områder, hvor man kan skære ned for at undgå dårlig ånde. Den bedste forebyggende metode mod dårlig ånde er at opsøge sin tandlæge og blive instrueret i, hvordan netop du skal børste dine tænder. Alle tandsæt er forskellige, og kræver forskellig opmærksomhed. Derudover kan en særlig tungeskraber bruges til at børste tungen med – dette tager en del af den dårlige ånde.

Det er vigtigt at reagere på dårlig ånde. Delvist kan den være en sladrehank omkring en skrøbelig tilstand i din mund, eller en sygdom der skal behandles, og delvis kan den gøre dig psykisk skrøbelig. Så af sted til tandlægen, hvis ånden trænger – du skal jo helst kunne grine over en dårlig joke uden at være bange for at have dårlig ånde.

Tandlæge Mariam Jabeen
Valby Langgade 28
2500 Valby
Tlf: 36 16 06 62

Gode tips og tricks til sund mundhygiejne

Der er rigtig mange gode grunde til at sørge for at opretholde en god og sund mundhygiejne mener tandlæge Lyngby. For det første ser det kosmetisk bedre ud, at ens smil har karakter af at være tandpastahvidt. Dernæst er det at foretrække at have en frisk og god ånde. Yderligere slipper man også for dyre tandlægeregninger, hvis man holder sit tandkød og sine tænder sunde og raske. Vi har samlet et par et par gode råd og tricks til, hvad du kan gøre, for at du kan diske op med et hvidt, skinnende tandpastasmil og en vicks blue-ånde.

Sådan holder du tænderne rene

Man bør børste sine tænder 2 – 3 gange dagligt á 2 minutter. Det er vigtigt, at man sørger for at variere måden, man børster på, og at man kommer ind i alle afkroge med børsten. Man bør ikke børste tænderne mere end 3 gange dagligt, da det slider på tandhalsen. Der er mange forskellige tandbørster på markedet, og der er lavet mange forskellige undersøgelser omkring, hvilke der er bedst, men svaret er ikke ligetil. Der er dog lavet undersøgelser, der viser, at elektriske tandbørster er marginalt bedre end almindelige tandbørster til at fjerne bakteriebelægninger, men når alt kommer til alt, er det vigtigste ikke, hvilken tandbørste man har, men hvordan man bruger den.

god mundhygiejne er vigtigt for dig

 

Mange anbefaler dog, at man vælger en tandbørste, der er blød eller ekstra blød, da dette skåner tandkødet. I forbindelse med at beskytte tandkødet er det også vigtigt, at man børster sine tænder med et let tryk. Man skal ikke være så nervøs for, om tænderne bliver rene, når man ikke trykker særlig hårdt; det skal de nok nemlig blive. Er man i tvivl om, hvorvidt man børster for hårdt, er et godt pejlemærke at kigge på sin tandbørste. Hvis børstehårene ligner håret på en ung poppet fyr og står ud til alle sider, er der en god chance for, at man børster for hårdt.

Det kan også være en fordel at have en fast rutine for ens måde at børste tænder på. Denne rutine skal indbefatte, at man får børstet samtlige tænder, og at man også får masseret og børstet tandkødet ganske blidt. En tandlæge i Gentofte mener et godt råd er at udskifte sin tandbørste regelmæssigt. Vi anbefaler, at man maksimalt bruger sin tandbørste i 3 måneder, inden man udskifter den. I forhold til selve børstningen bør man holde tandbørsten vandret langs tænderne og sørge for at nogle af hårene rører tandkødet. Ligeledes skal man holde børsten lidt på skrå, så børstehårene peger mod tandkødsranden.

Hvorfor er det ikke nok at bruge en tandbørste?

God mundhygiejne er vigtig ifølge tandlægen ved Søerne. Ikke bare for at holde den dårlige ånde væk. Men også for at fjerne bakteriebelægninger, også kaldet plak, på tænderne. Det er nemlig plakken, der kan betyde, at du udvikler caries, som giver huller i tænderne, tandkødsbetændelse, paradentose osv.

De fleste af os er godt klar over, at det er vigtigt at børste tænder for at holde en god mundhygiejne og undgå huller i tænderne. Men ikke alle er klar over, at det ikke er helt nok med en god omgang tandbørstning.

Plak kan give huller i tænderne

Plak skal fjernes regelmæssigt. Både børn og voksne bør derfor børste tænder mindst to gange dagligt. Når du børster tænder, er det vigtigt, at du bruger en god blød tandbørste og en god tandpasta med et højt indhold af fluor. Og så er det vigtigt, at du børster tænderne i mindst to minutter hver gang, så der er rigelig tid til at komme godt omkring i munden.

Se også denne video der handler om at rense dine tænder ordenligt:

Tag andre hjælpemidler i brug

Uanset hvor godt og hvor længe, du bruger tandbørsten, kan den bare ikke nå alle tandflader; den kan ikke nå de flader, der vender ind mod en anden tand. Her skal der andre hjælpemidler i brug.

Med tandtråd, tandstikkere, mellemrumsbørster og lignende kan du langt bedre nå ind imellem tænderne, så du også holder mellemrummene fri for plak. Vi har alle forskellige tandsæt, og derfor er det individuelt, hvad der virker bedst for dig. Tal med din tandlæge tæt på vesterbro og få gode råd om, hvad du vil få mest ud af at bruge.

Tandtråd

Tandtråd findes i forskellige tykkelser og kan være enten rund eller flad. Uanset hvilken slags tandtråd, du vælger, kræver det lige lidt øvelse, så du lærer at bruge tandtråden rigtigt. Du kan få din tandlæge til at vise dig, hvordan du lettest styrer tandtråden. Du kan også vælge tandtråd, der sidder på en tandtrådsholder med form som en tandbørste. Når du bruger tandtråd, er det vigtigt, at du passer godt på ikke at beskadige dit tandkød.

Mellemrumsbørster

Hvis du har svært ved at styre tandtråden, kan du måske have glæde af de små mellemrumsbørster, der mest af alt minder om bittesmå flaskerensere. De fås i forskellige størrelser og udformninger. Det vigtigste er, at du finder en størrelse, der passer til mellemrummene mellem dine tænder.

Tandstikkere

Tandstikkere er ikke så effektive til rengøring mellem tænderne som tandtråd og mellemrumsbørster, men de er gode at have, når du skal fjerne madrester mellem tænderne. Så de er gode at have som supplement til tandbørsten, tandtråden og mellemrumsbørsterne

tandstikker til at rense tænder